Addisons sygdom hos hunde.
Addisons sygdom er en sjælden sygdom, som skyldes at hunden ikke producerer livsvigtige binyrebarkhormoner.
Symptomerne på Addison er meget forskelligartede. De kommer og går. De veksler i styrke. De kan hver for sig tyde på mange sygdomme. Det gør Addison meget svær at diagnosticere.
Din hund kan have ét eller mange af symptomerne.
Mulige symptomer på Addisons sygdom hos hunde er :
Ingen appetit, vægttab
Deprimeret, sløv
Dehydreret Opkastninger og/eller diarré Mørk, tjærefarvet afføring
Smerter i maveregionen
Muskelsvaghed (kan ikke forcere trapper eller hoppe op i sofaen),
muskelsmerter (f.eks. i musklerne i bagpartiet)
Bliver hurtigt træt, tåler ikke meget motion
Muskelrystelser
Hypothermi (hunden er kold)
Tisser og drikker meget
Hjerteslaget langsomt, pulsen svag
Pelstab
Kollaps, chok (en såkaldt Addisonkrise)
Symptomer skifter og varierer i styrke
Addison er en sygdom som hunde kan dø af, men også en sygdom de kan leve glimrende med i gennem hele livet.
Sygdommen er sjælden (måske 1 ud af hver 1000 – 3000 syge hunde), og viser sig i mange ”forklædninger”. Derfor bliver sygdommen nok ikke altid diagnostiseret.
Typisk opstår den hos midaldrende tæver, men den kan forekomme i alle aldre og hos begge køn.
Nogle hunderacer er på forhånd disponerede for sygdommen. Da racernes genetik er forskellig i de forskellige lande, (forskellige avlsdyr) kan man ikke automatisk overføre oplysninger om racers anlæg.
Her i landet synes Tollere, Terriere og Pudler hyppigt at være blandt patienterne.
Der arbejdes på at lokalisere generne der disponere for sygdommen.
Herunder nogle links, der kan bidrage til forståelsen af sygdommen.
Ring gerne til dyrehospitalet ved specifikke spørgsmål omkring sygdommen.
Mvh
Anne GreisenFagdyrlæge Anne Greisen.
Læs mere om Addisons sygdom her :
http://www.addisonhund.dk/
http://faculty.vetmed.ucdavis.edu/faculty/dlbannasch/lab/projects/Addison's_Disease.htm
http://www.netdyredoktor.dk/sw3761.asp
http://endocrine.niddk.nih.gov/pubs/addison/addison.htm
http://www.peteducation.com/article.cfm?cls=2&articleid=520
http://www.marvistavet.com/html/body_addison_s_disease.html
http://www.toller.ca/tollerhealth/research.html